Investtech.com
Handelsmulighed

Modstand brudt og kurs nær chartmaks
Teori: Tidligere toppe i kursen er vigtige for definition af modstandsniveauer. Her tænker mange, at kursen faldt sidst, den var på dette niveau, og at aktien var dyr, og at den dermed skal ned igen nu også. Højt akkumuleret volumen på et bestemt kursniveau er også vigtigt for definition af modstand. Her er det sandsynligt, at mange ønsker at sælge igen, når kursen når dette niveau - enten for at gentage et godt salg fra tidligere eller for at komme ud uden tab. Ved modstandsniveauer er der således et overskud af sælgere. Når kursen bryder op gennem modstanden, betyder det, at sælgerne på dette niveau har fået solgt deres aktier. Der er fortsat køberinteresse, og kursen stiger videre, da der nu er et underskud af sælgere. Hvis modstand brydes nær toppen i chartet, betyder det, at der er ganske lidt modstand over dagens kurs. Måske betyder det også, at kursen har nået en ny rekordnotering, så der slet ikke er modstand. Kursen bliver dermed ikke længere hindret af sælgere, som skal ud uden tab, og aktien kan hurtigt gå videre.

Pointsum: Det vigtigste i pointberegningen er styrken på modstanden, som er brudt, afstanden fra kursen og ned til dette niveau, og afstanden fra kursen og op til maksimumskurs i chartet. Desuden tæller trend, eventuelle formationer og volumenudvikling.

Købskurs: Sættes fra støtteniveauet og en "normalbevægelse" opad. En "normalbevægelse" er defineret som, hvor langt kursen i gennemsnit bevæger sig i løbet af en periode, som er omtrent enhundrededel af chartets længde.

Målkurs: Sættes til estimeret teoretisk maksimumkurs, forudsat at kursen udvikler sig som let farvet random walk i 20% af chartets længde. Dette udgør normalt 15-30 procent af chartets højde.

Stop loss: Sættes ca. en normalbevægelse under støtteniveauet.

Tidshorisont: Sættes fra 14 til 20% af chartets længde.


Investeringsanbefalinge(r)n(e) er udarbejdet af Investtech.com AS ("Investtech"). Investtech garanterer ikke for fuldstændigheden eller rigtigheden af analysen. Eventuel eksponering i forhold til de råd / signaler, som fremkommer i analyserne, står helt og holdent for investors regning og risiko. Investtech er hverken direkte eller indirekte ansvarlig for tab, der opstår som følge af brug af Investtechs analyser. Oplysninger om eventuelle interessekonflikter vil altid fremgå af investeringsanbefalingen. Yderligere information om Investtechs analyser findes på www.investtech.com/disclaimer.