Hausseindeks

Hausseindekserne er optimismeindikatorer. Noget forenklet viser de andelen af investorer, som er positive over for markedet.

En analyse af hausseindekserne er en vigtig del af en totalanalyse af markedet. Hausseanalyse kan vise, hvilket niveau optimismen hos de kortsigtede og langsigtede investorer ligger på, og om optimismen er øgende eller faldende. I specielle situationer, efter langvarige opgange og nedgange, kan hausseanalyse udpege vendepunkter i markedet.

Kortsiktig hausseindeks for Oslo Børs   Langsiktig hausseindeks for Oslo Børs
Investtechs kortsigtede hausseindeks (hausse1) måler optimismen hos de kortsigtede investorer. Indekset er en god temperaturmåler for aktiviteten i markedet blandt investorer, som gerne holder aktier i en til seks uger. Investtechs langsigtede hausseindeks (hausse2) måler optimismen blandt de langsigtede investorer. Den viser stemningssvingninger i markedet for investorer, som er langsigtede og gerne holder samme aktie i flere måneder eller år.

Når en langsigtet vending i markedet kommer, vil man ofte først se det på den måde, hvorpå de kortsigtede investorer agerer. Dermed er analyse af det kortsigtede hausseindeks vigtig ikke bare for kortsigtede svingninger, men også når det gælder om at se langsigtede trender og vendinger.

 Hausseindekset viser andelen af selskaberne, som har givet købssignal

Aksje med kjøpssignalVi kan måle optimismen i en aktie ved at se, om investorerne stadig er villige til at betale mere end tidligere for aktien. Hvis dette er tilfældet, altså at kursen er steget over foregående top, gives aktien et købssignal i hausseberegningen.

 

Aksje med salgssignalHvis det modsatte er tilfældet, altså at investorerne er villige til at sælge på stadig lavere kurser og under tidligere bundnoteringer, gives aktien et salgssignal i hausseberegningen.

 

Hausseindekset viser forholdet mellem de antal selskaber, der sidst har givet købssignal, og de totale antal selskaber. Indekset kan antage værdier mellem 0 og 100, hvor 0 betyder, at alle selskaberne sidst gav salgssignal, og 100 betyder, at alle selskaberne sidst gav købssignal. Værdier over 50 indikerer, at et flertal af investorerne er positive.

Normalsituation

Positiv hausseindeks:

  • Stigende hausseværdier, efter markeret bundpunkt (øgning i optimismen)
  • Værdi over 50 (høj optimisme)
  • Stigende toppe og bunde (langsigtet bedring i optimismen, men kortsigtet usikkerhed)
  • Styrker eller bekræfter en positiv analyse af markedsindekset

Negativ hausseindeks:

  • Faldende hausseværdier, efter markeret toppunkt (fald i optimismen)
  • Værdi under 50 (lav optimisme)
  • Faldende toppe og bunde (langsigtet fald i optimismen, men kortsigtet usikkerhed)
  • Styrker eller bekræfter en negativ analyse af markedsindekset

Vigtige specialsituationer

Eufori:

  • Meget høj hausseværdi, 90 eller mere
  • Næsten alle er positive, og dermed er næsten alt positivt prissat ind i aktiemarkedet
  • Næsten enhver ændring vil være negativ
  • Varsel om at markedet er overophedet, og at en stor reaktion/vending snart vil komme.
  • Vurder salg når hausse vender ned under 90 igen (optimismen falder, gryende pessimisme)

Depression:

  • Meget lav hausseværdi, 10 eller mindre
  • Næsten alle er negative, og dermed er næsten alt negativt prissat ind i markedet
  • Næsten enhver ændring vil nu være positiv
  • Tegn på at et bredt salgspres snart er ovre, og at kurserne vil begynde at stige igen.
  • Vurder køb når hausse vender op over 10 igen (gryende optimisme)
 


Investeringsanbefalinge(r)n(e) er udarbejdet af Investtech.com AS ("Investtech"). Investtech garanterer ikke for fuldstændigheden eller rigtigheden af analysen. Eventuel eksponering i forhold til de råd / signaler, som fremkommer i analyserne, står helt og holdent for investors regning og risiko. Investtech er hverken direkte eller indirekte ansvarlig for tab, der opstår som følge af brug af Investtechs analyser. Oplysninger om eventuelle interessekonflikter vil altid fremgå af investeringsanbefalingen. Yderligere information om Investtechs analyser findes på infosiden.


Investeringsanbefalinge(r)n(e) er udarbejdet af Investtech.com AS ("Investtech"). Investtech garanterer ikke for fuldstændigheden eller rigtigheden af analysen. Eventuel eksponering i forhold til de råd / signaler, som fremkommer i analyserne, står helt og holdent for investors regning og risiko. Investtech er hverken direkte eller indirekte ansvarlig for tab, der opstår som følge af brug af Investtechs analyser. Oplysninger om eventuelle interessekonflikter vil altid fremgå af investeringsanbefalingen. Yderligere information om Investtechs analyser findes på infosiden.

Titlex

OK
Gratis prøve nu