Mine porteføljer - Brugervejledning

Porteføljesystemet er transaktionsbaseret. Det vil sige, at du registrerer både køb og salg af aktier ud over udbytte, aktiesplit og omvendt aktiesplit. Desuden kan du registrere kontanttransaktioner som indskud og udtag eller andre gevinster og omkostninger. Hvis en aktie købes eller sælges af flere omgange, vil systemet beregne afkastet baseret på gennemsnitsmetoden. Når du har solgt alle dine aktier i et selskab, vil beregningerne starte på ny, når nye aktier købes i samme selskab. Når alle aktier i et selskab er solgt, ligger transaktionerne stadig inde i systemet, således at du enkelt kan gå tilbage og se, hvad resultatet af investeringerne blev.

Hvis du har flere porteføljer, vælges der øverst til venstre, hvilken portefølje som vises.

Du har mulighed for at ændre navn, slette hele porteføljen eller oprette en ny portefølje.

 

Oprette nye porteføljer

Nye porteføljer oprettes ved at klikke på ”Ny portefølje”. Dernæst angiver du, hvad porteføljen skal hedde, samt hvilken valuta du ønsker at have som porteføljens standardvaluta. Kontantbeholdning og totalværdier vises i den valuta, du vælger her.

Lægge transaktioner ind

For at lægge transaktioner ind i porteføljen, klik på ”Læg til transaktion”. Der åbnes nu et vindue, hvori du vælger, hvilken slags transaktion du ønsker at registrere, for eksempel køb eller salg, udbytte eller andet.

Registrering af køb og salg

Fremfind værdipapirer og læg information ind om handelen. Hvis du ønsker, kan du skrive en kommentar, som knyttes til transaktionen.

Registrering af aktiesplit og omvendt aktiesplit

Ved aktiesplit eller omvendt aktiesplit, vil antallet af aktier i selskabet ændres. Du må da vælge ”Aktiesplit/Omvendt aktiesplit” og dernæst hvilken aktie, det gælder. Det er kun muligt at vælge aktier hvor du har registreret mindst én transaktion. Når du vælger dato, fremfinder systemet automatisk, hvor mange aktier du havde i porteføljen den aktuelle dato. Det eneste, du behøver at registrere, er, hvor mange aktier du har efter aktiesplitten eller den omvendte aktiesplit. Systemet justerer automatisk indgangskursen baseret på ændringen.

Registrering af udbytte

Når et selskab udbetaler udbytte, registreres dette ved at vælge transaktionstype ”Udbytte”. Dernæst vælges hvilken aktie og dato for udbytte. Beløbet registreres i sin helhed. Det vil sige, at hvis du har 100 aktier, som hver giver fem kroner i udbytte, registreres 500,00 i beløb. Hvis udbyttet udbetales i anden valuta end porteføljens valuta, vælges hvilken valuta, som benyttes, og til hvilken valutakurs. Systemet tager ikke hensyn til eventuel kildeskat på udbytte fra udenlandske aktier.

Registrering af indskud/udtag

Beløb større end 0 registreres som indskud. Beløb mindre end 0 registreres som udtag.

 

Oversigt

På denne side vises, hvor mange af hver aktie der er i porteføljen, samt sidste slutkurs og værdien i aktiens valuta. Der vises også, hvor mange procent aktien er steget eller faldet i forhold til købskurs. Hvis man opererer med kontantbeholdning, og den er positiv, vises denne. Til sidst vises porteføljens totalværdi. Hvis porteføljen indeholder aktier med forskellig valuta, er totalværdien i porteføljens valuta.

Oversigt

Under beholdningerne vises de sidste transaktioner. Dette kan være køb, salg, udbytte, aktiesplit/omvendt aktiesplit eller kontanttransaktioner. Der vises også en grafisk fremstilling af porteføljen på højre side. Det øverste diagram viser, hvilke aktier som indgår i porteføljen, mens det nederste giver et billede af, hvordan de forskellige aktier vurderes teknisk på mellemlang sigt. Klik på ”Flere analyser” for grafisk analyse af porteføljesammensætningen.

 

Detaljer

Detaljer

Denne side giver mere detaljeret information om aktierne i porteføljen. Ud over informationen på siden Oversigt vises købskurs, ændring i kroner, risikovurdering samt indikatorer, som viser dig teknisk vurdering af aktien.
 

Udenlandske aktier

Købskursen er inkluderet kurtage og vises i værdipapirets valuta. Værdi og ændring i beløb er derimod omregnet til porteføljens valuta. Hvis man køber en udenlandsk aktie, og kursen stiger, kan man alligevel risikere at tabe penge, hvis valutakursen skulle falde.

 

Transaktioner

Transaktioner

Her vises transaktionerne, som er registreret på porteføljen: handler, udbytte, registrerede omkostninger, indskud, udtag og eventuelle aktiesplits og omvendte aktiesplits.

For køb og salg vises handelskurs, kurtage og totalpris. Handelskurs vises i værdipapirets valuta, mens kurtage og totalværdi vises i porteføljens valuta.

For udbytte vises beløb omregnet til porteføljens valuta.

 


Investeringsanbefalinge(r)n(e) er udarbejdet af Investtech.com AS ("Investtech"). Investtech garanterer ikke for fuldstændigheden eller rigtigheden af analysen. Eventuel eksponering i forhold til de råd / signaler, som fremkommer i analyserne, står helt og holdent for investors regning og risiko. Investtech er hverken direkte eller indirekte ansvarlig for tab, der opstår som følge af brug af Investtechs analyser. Oplysninger om eventuelle interessekonflikter vil altid fremgå af investeringsanbefalingen. Yderligere information om Investtechs analyser findes på infosiden.


Investeringsanbefalinge(r)n(e) er udarbejdet af Investtech.com AS ("Investtech"). Investtech garanterer ikke for fuldstændigheden eller rigtigheden af analysen. Eventuel eksponering i forhold til de råd / signaler, som fremkommer i analyserne, står helt og holdent for investors regning og risiko. Investtech er hverken direkte eller indirekte ansvarlig for tab, der opstår som følge af brug af Investtechs analyser. Oplysninger om eventuelle interessekonflikter vil altid fremgå af investeringsanbefalingen. Yderligere information om Investtechs analyser findes på infosiden.

Titlex

OK
Gratis prøve nu