Volumenbalance

Er det køberne eller sælgerne, der styrer aktien? Volumenbalancen giver svar på, hvem der er den aggressive part, og siger meget om aktiens sundhedstilstand.

Volumenbalancen måler investorernes aggressivitet ved kursopgang og ved kursnedgang. Den kan give følgende svar:

  • Nu er investorerne så aggressive, at de presser kursen op for at komme ind i aktien.
  • Nu er investorerne så pessimistiske, at de presser kursen ned for komme af med deres aktier.

 

Højt volumen på opgang indikerer, at optimismen er øgende, og at mange investorer går op i pris for at sikre sig aktier. Lavt volumen på nedgang indikerer, at få investorer vil gå ned i pris for at få solgt, og at de er komfortable med at sidde i aktien. Dette er positivt og genspejles af en høj volumenbalance.

De grønne søjler i figuren viser volumenet på dage med kursopgang, mens de røde viser volumenet på dage med nedgang. Høje grønne søjler og lave røde giver en positiv volumenbalance.

 

Højt volumen på nedgang indikerer, at usikkerheden er øgende, og at mange investorer går ned i pris for at komme af med deres aktier. Lavt volumen på opgang indikerer, at få investorer vil gå op i pris for at få købt. De er ikke særligt interesserede eller regner med at kunne købe rimeligere senere. Dette er negativt og genspejles af en lav volumenbalance.

Læg mærke til de høje, røde volumensøjler i grafen til venstre kombineret med de lave, grønne. Dette ser vi allerede i den første halvdel af grafen. Her var volumenbalancen negativ og gav et godt varsel om det kommende kursfald.

 

Positiv volumenbalance forstærker købssignaler fra andre indikatorer, mens negativ volumenbalance forstærker salgssignaler. På samme måde vil positiv volumenbalance styrke eller bekræfte en stigende trend, mens negativ volumenbalance vil bekræfte en faldende trend. Som vist herover, giver volumenbalance ofte også varsler om kommende kursbevægelser.

I Investtechs grafer vises volumenbalancen som tre pile nede i højre hjørne af graferne. Den første er beregnet ud fra den sidste uges omsætning, den anden for sidste måned og den tredje for sidste kvartal. Især ugeindikatoren kan let påvirkes af støj og bør bruges med forsigtighed. Samtidig kan dette være den bedste indikator at bruge, hvis man er på jagt efter de helt korte investeringsmuligheder.

Beregning af volumenbalance

Lidt forenklet beregnes volumenbalance som korrelationen mellem kursændring og volumen. Indikatoren beregnes på 5, 22 og 66 dages sigt, svarende til henholdsvis uge, måned og kvartal.

Indikatoren kan antage værdier mellem –100 for maksimalt negativ til +100 for maksimalt positiv. De eksakte værdier vises i tabellen på grafsiden og bliver visualiseret med pile nederst til højre i graferne. Grønne pile, som peger opad, viser, at volumenbalancen er positiv, mens røde pile, som peger nedad, viser, at volumenbalancen er negativ. Gule sidelænds pile viser en neutral volumenbalance.

 


Investeringsanbefalinge(r)n(e) er udarbejdet af Investtech.com AS ("Investtech"). Investtech garanterer ikke for fuldstændigheden eller rigtigheden af analysen. Eventuel eksponering i forhold til de råd / signaler, som fremkommer i analyserne, står helt og holdent for investors regning og risiko. Investtech er hverken direkte eller indirekte ansvarlig for tab, der opstår som følge af brug af Investtechs analyser. Oplysninger om eventuelle interessekonflikter vil altid fremgå af investeringsanbefalingen. Yderligere information om Investtechs analyser findes på infosiden.


Investeringsanbefalinge(r)n(e) er udarbejdet af Investtech.com AS ("Investtech"). Investtech garanterer ikke for fuldstændigheden eller rigtigheden af analysen. Eventuel eksponering i forhold til de råd / signaler, som fremkommer i analyserne, står helt og holdent for investors regning og risiko. Investtech er hverken direkte eller indirekte ansvarlig for tab, der opstår som følge af brug af Investtechs analyser. Oplysninger om eventuelle interessekonflikter vil altid fremgå af investeringsanbefalingen. Yderligere information om Investtechs analyser findes på infosiden.

Titlex

OK
Gratis prøve nu