Publiceret d. 27. september 2019
Aktier, der er brudt op gennem modstand, er fortsat med at stige, og de er steget mere end den generelle børsudvikling. Sådanne signaler kan være værdifulde i beslutningen om, hvorvidt aktien skal købes. Hvis man overvåger en aktie med henblik på køb, vil tiden efter brud op gennem modstand være et statistisk gunstigt købstidspunkt. Dette er i tråd med klassisk teknisk analyseteori.
Støtte og modstand er ifølge teknisk analyseteori et af de mest centrale begreber inden for teknisk analyse og kan i teorien bruges til at finde gode købs- og salgsniveauer.
Figur 1: Brud op gennem modstand er et købssignal. Dette gælder særligt, hvis volumen øges samtidig. Sælgere, som befandt sig her, er væk, men der er fortsat et købspres i aktien.
En aktie, der for nylig er brudt op gennem et modstandsniveau, forventes at fortsætte stigningen. Ved at købe sådan en aktie, kan man komme ind tidligt i en opsvingsfase. Hvis aktien er gået meget efter bruddet, kan man opnå en bedre kurs ved at vente på en tilbagereaktion.
Læg mærke til, at aktier med faldende trender ofte giver falske købssignaler ved brud op gennem modstand. Skal man købe de aktier, bør det være et langsigtet og stærkt modstandsniveau, der er brudt, og bruddet bør følges af stigende volumen og positiv volumenudvikling.
Vi har studeret afkastning på norske, svenske, danske og finske aktier i kølvandet på signaler, der sættes ud fra, hvordan aktierne har bevæget sig i forhold til støtte- og modstandstandsniveauer i tekniske kursgrafer. Vi brugte støtte- og modstandsniveauer automatisk identificeret i Investtechs mellemlange kursdiagrammer. Vi havde 23 år med data - fra 1996 til 2018.
Grafen herunder viser den gennemsnitlige kursudvikling i kølvandet på købssignaler fra aktier med brud op gennem modstand identificeret på Investtechs mellemlange kursgrafer. Signalerne udløses på dag 0, og vi har undersøgt udviklingen frem til dag 66. Kun dage, hvor børsen er åben, indgår, således at 66 dage svarer til cirka tre måneder. Den tykke blå kurve viser, hvordan aktier med købssignaler har udviklet sig. Det skraverede område angiver standardafvigelsen til beregningerne. Den smalle blå kurve viser, hvordan referenceindekset har udviklet sig i samme periode, hvor vi målte udviklingen til aktierne med købssignaler.
Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | Norge | Sverige | Danmark | Finland | Vægtet gennemsnit |
Købssignal | 18.2 % | 16.8 % | 16.8 % | 9.4 % | 16.3 % |
Referenceindeks i samme periode | 12.0 % | 12.3 % | 10.3 % | 5.3 % | 11.2 % |
Merafkast købssignal | 6.1 %p | 4.5 %p | 6.4 %p | 4.1 %p | 5.1 %p |
Vi ser, at aktier med købssignal efter brud op gennem modstand, er steget den kommende periode. Opsvinget de første tre måneder efter signalerne var 4,0 procent i gennemsnit for 43.367 signaler fra Norden samlet. Det svarer til et merafkast på 1,2 procentpoint mod referenceindekset i samme periode. Årligt merafkast var 5,1 procentpoint.
Statistisk set T-værdi er høje 11,1 for 66-dages-tallene og antyder statistisk set signifikant positiv afvigelse fra referenceindeksenes udvikling. Et samlet merafkast på 1,2 procentpoint i løbet af tre måneder indikerer, at sådanne signaler kan være værdifulde input i en aktiv handelsstrategi, også hvis man tager højde for kurtage og andre handelsomkostninger.
Læs mere i forskningsrapporten her (på norsk).
Investeringsanbefalinge(r)n(e) er udarbejdet af Investtech.com AS ("Investtech"). Investtech garanterer ikke for fuldstændigheden eller rigtigheden af analysen. Eventuel eksponering i forhold til de råd / signaler, som fremkommer i analyserne, står helt og holdent for investors regning og risiko. Investtech er hverken direkte eller indirekte ansvarlig for tab, der opstår som følge af brug af Investtechs analyser. Oplysninger om eventuelle interessekonflikter vil altid fremgå af investeringsanbefalingen. Yderligere information om Investtechs analyser findes på infosiden.
Investeringsanbefalinge(r)n(e) er udarbejdet af Investtech.com AS ("Investtech"). Investtech garanterer ikke for fuldstændigheden eller rigtigheden af analysen. Eventuel eksponering i forhold til de råd / signaler, som fremkommer i analyserne, står helt og holdent for investors regning og risiko. Investtech er hverken direkte eller indirekte ansvarlig for tab, der opstår som følge af brug af Investtechs analyser. Oplysninger om eventuelle interessekonflikter vil altid fremgå af investeringsanbefalingen. Yderligere information om Investtechs analyser findes på infosiden.