Stigende trendkanal og kurs nær bunden i kanalen

En stigende trend indikerer, at investorerne bliver stadig mere positive, og at kursen vil fortsætte op inden for trendkanalen. Når kursen ligger nær støtten, er upsiden god, både på kort og lang sigt.

Teori: Økonomien i aktieselskaber udvikler sig i bølger. Når et selskab først kommer med positive nyheder, eller at markedsudsigter ændres i positiv retning, er der en tendens til, at der kommer mere af det samme. Der er også en tendens til, at der bliver mere fokus på de positive nyheder og mindre på de negative, eller at nyheder vrides i positiv retning. En aktie, som ligger i en stigende trendkanal, er dermed forventet at stige yderligere inden for kanalen. Ofte svinger aktien op og ned på kort sigt inden for kanalen. Opsiden er dermed højere, når den ligger nær bunden i kanalen, end når den ligger nær loftet. Når den ligger nær bunden i trendkanalen, indikeres dermed optur både på kort og på længere sigt. Man har desuden mulighed for at sætte en tæt stop loss ved brud ned gennem bunden i kanalen.

Pointsum: Jo nærmere kursen ligger bunden i trendkanalen og jo højere kvalitet trendkanalen har, desto højere pointsum. En kraftig kursnedgang på kort sigt, så RSI er lav, bidrager også til højere pointsum. Ligeledes gør positiv volumenbalance og god sammenhæng mellem volumentoppe og kurstoppe. Salgssignaler fra formationer og nære modstandsniveauer trækker pointsummen ned.

Købskurs: Sættes til bunden i trendkanalen og et lille stykke opad (ca 15% af trendhøjden).

Målkurs: Sættes til loftet i trendkanalen og et lille stykke nedad (ca 20% af trendhøjden). Vi har valgt at bruge morgendagens værdi for loftet i kanalen, i stedet for at fremskrive denne et passende antal dage. Dette gør vi, fordi kursen, især når trenden begynder at gå imod slutningen, ofte ikke når helt op til loftet i kanalen. Ofte er det sådan, at morgendagens loft vil være ved midten eller bunden af trenden efter den angivne tidshorisont.

Stop loss: Sættes lige under bunden i trendkanalen.

Tidshorisont: Baseret på statistik fra 1996-2004 og aktiens volatilitetskarakteristika, beregnes tidshorisont som, hvor mange dage det i gennemsnit tager at opnå en kursbevægelse svarende til bevægelsen fra købskurs til målkurs.