Investtech-forskning: Stigende trender i aktiekurser - Afkastning som følge af, hvor højt i kanalen kursen ligger

Publiceret  03.06.2019

Abstract:

Traditionel teori for teknisk analyse siger, at aktier, som ligger i en stigende trend, vil fortsætte op inden for trenden. Dette implicerer, at kursen, når den nærmer sig loftet i trendkanalen, vil vende ned for derefter at vende op igen, når den er faldet ned mod gulvet i trendkanalen. En undersøgelse af 101 763 tilfælde af aktier i stigende trendkanaler på de nordiske markeder i perioden 1996 til 2018 viser, at aktier nær loftet af kanalen i gennemsnit er fortsat kraftigt op, mens aktier nær gulvet har udviklet sig svagere. Resultaterne er altså næsten modsat af, hvad teorien siger.

Analyser af aktier i faldende trender gav tilsvarende resultater. I stedet for at vende op fra gulvet i den faldende trendkanal, fortsatte aktien med at falde yderligere

Teknisk analyse-teori og identifikation af trendkanaler

Traditionel teori for teknisk analyse siger, at aktier, som ligger i en stigende trend, vil fortsætte op inden for trenden. Dette implicerer, at kursen, når den nærmer sig loftet i trendkanalen, vil vende ned for derefter at vende op igen, når den er faldet ned mod gulvet i trendkanalen. Vi ønskede at teste denne teori på historiske data for nordiske aktier.

Vi har foretaget analyser af aktier med stigende trend. Trendkanalerne identificeres automatisk af Investtechs algoritmer, så de indgår i abonnementstjenesten. I disse trendkanaler har vi kigget på afkastningen som funktion af kursens position langs den vertikale højde i trendkanalen.

Figur 1: Trendposition

Positionsværdien går fra 0 (ved gulvet i trendkanalen) til 100 (ved loftet i trendkanalen). Vi har også medregnet tilfælde, hvor kursen har vært under gulvet i trendkanalen, dvs. positionsværdi < 0 og over trendloftet, dvs. positionsværdi > 100.

Datagrundlag

Vi har kigget på aktierne på de nordiske markeder Norge, Sverige, Danmark og Finland. Investtech startede med analyser af norske aktier og udvidede til sidst med nye markeder. For Norge har vi derfor data fra 1996, for Sverige fra 2003, Danmark fra 2005 og Finland fra 2007. For alle landene så vi på data frem til 31.12.2018.

Alle aktier, som i løbet af perioden har været noteret på børsen, var med, også dem, som senere har fusioneret med andre, er gået konkurs eller af anden årsag er strøget fra børsen. Kurserne er justeret for udbytte, splitter, fissioner og andre kapitalændringer. Mindre udbytter i udenlandsk valuta, andet end dollar-udbytter på Oslo Børs, er stort set ikke registreret.

Minimumskrav til likviditet blev sat til 500.000 kroner i daglig gennemsnitlig omsætning beregnet for de sidste 22 dage. For Finland brugte vi 50.000 euro.

En stigende trend defineres ved, at den har en stigningsgrad større end 10 grader på Investtechs grafer, og en faldende trend defineres ved at have en stigningsgrad mindre end -10 grader. Dette vil udgøre forskellig årlig stigningstakt for anderledes aktier afhængig af aktiens volatilitet og variationsområde i graferne.

Vi definerede signaler første dag en aktie fik identificeret en stigende trendkanal på Investtechs kursdiagram og derefter nye signaler med fem dages intervaller, så længe aktien havde stigende trend. Vi fik dermed mange signaler og et godt udvalg fra forskellige trendpositioner gennem hele trendens forløb. En så høj prøvehyppighed gør, at dataene delvist vil overlappe, når vi ser på kursudviklingen de kommende 22 dage. Der vil også være signaler, som er ganske ensartede, da en del aktier følger hinanden ganske tæt i kurs. Specielt i situationer, hvor børsen er steget eller faldet meget kraftigt på kort tid, vil mange aktier kunne udløse signal. Signalerne (samplene) vil dermed ikke være uafhængige, og statistiske mål for usikkerhed (standardafvigelse) vil ikke kunne bruges ukritisk.

Tilsammen blev der identificeret 101 763 tilfælde, hvor en aktie havde en stigende trend på mellemlangt sigt.

Antal Danmark Norge Sverige Finland Total
Totalt antal 12594 27279 51713 10177 101763
Andel 12 % 27 % 51 % 10 % 100 %

Tabel 1: Datagrundlag. Antal signaler.

Analyser og resultater

 

Figur 2: Norge, merafkastning efter 22 dage

Figur 2 viser merafkastningen efter 1 måned (22 børsdage) mod gennemsnitlig børsudvikling som følge af positionsværdien for norske aktier. Hver søjle repræsenterer merafkastningen efter 22 dage for et interval af den vertikale trendposition. Fx viser den midterste søjle, at merafkastningen efter 22 dage var 1,4 procentpoint, når kursen på dag 0 lå mellem 40 og 60 procent af trendhøjden, dvs. midt i trendkanalen. Den sorte linje er en regressionslinje for merafkastningen som funktion af positionsværdien. Den røde linje viser gennemsnitlig merafkastning for alle aktier med stigende trend. Tallene i parentes nederst viser antal tilfælde, som er fundet i hvert interval.

I Norge har aktier, som lå under gulvet i trendkanalen, dvs. som var brudt ned fra trenden, en udvikling på linje med resten af markedet. Aktier, som lå mellem gulvet og 40 procent af trendhøjden, havde en merafkastning på cirka 0,6 procent efter 22 dage. Aktier, som lå fra midten af trendhøjden og op til loftet af trenden, havde en merafkastning på cirka 1,6 procent - altså væsentlig bedre end aktier, som lå lavere i trenden. Aktier, som er brudt op gennem loftet af trenden, med trendposition > 100, har fortsat stigningen med væsentlig merafkastning. Regressionslinjen viser, at merafkastningen øges betydeligt, når kursen ligger højere i trendkanalen.

Figur 3: Sverige, merafkastning efter 22 dage

Figur 3 viser resultaterne efter analyserne af svenske aktier. Man ser det samme som for norske aktier. Merafkastningen øgedes, jo højere aktien lå i trenden. Aktier, som brød ned gennem gulvet i trendkanalen, har klaret sig dårligere end aktier i trenden. Aktier, som brød op gennem loftet i trendkanalen, fortsatte videre op.

Figur 4: Danmark, merafkastning efter 22 dage

Figur 5: Finland, merafkastning efter 22 dage

Også i Danmark (figur 4) og Finland (figur 5) stiger aktier mere, jo højere de ligger i trendkanalen. Regressionslinjen stiger med øgende trendposition. Resultaterne er svagere end i Norge og Sverige. En del af årsagen til dette kan være, at antal signaler er væsentlig lavere i disse lande, så det statistiske grundlag bliver mindre.

Beregnede T-værdier viser forskellen mellem merafkastningen og referenceindekset i antal standardafvigelser. Dette giver et udtryk for signifikansniveauet for resultaterne. Tabellen nedenfor viser merafkastning og T-værdi for de ulige positionsinterval per marked.

-inf -20 0 20 40 60 80 100 120
NO Meravk.  -0,2  0,3  0,3  0,9  1,4  1,7  1,4  1,8  2,2
T-verdi -1,0 1,2 1,7 5,2 6,8 6,5 3,9 3,7 4,5
SE Meravk. 0,3 0,4 0,4 0,6 0,6 0,9 1,0 0,6 1,2
T-verdi 2,6 2,4 2,7 5,0 5,1 5,8 4,3 2,1 4,0
DK Meravk. 0,6 0,0 0,7 1,3 1,0 1,8 1,9 1,6 0,6
T-verdi 2,9 0,1 3,1 6,5 4,4 6,2 4,5 3,2 1,3
FI Meravk. 0,3 0,2 1,0 0,5 0,8 0,9 1,5 0,9 1,1
T-verdi 1,4 0,8 4,2 2,2 3,7 3,4 3,0 1,6 2,1

Tabel 2: Merafkastning og T-værdier.

T-værdierne er høje ved positiv merafkastning og øges med merafkastningen. Signalerne, som er anvendt som grundlagsdata, er som nævnt ikke statistisk uafhængige, men de høje T-værdier indikerer, at resultaterne er statistisk signifikante.

Aktier i faldende trender

Analyserne og resultaterne ovenfor gælder for aktier i stigende trender. Vi har foretaget tilsvarende analyser af aktier i faldende trender.

Tilsammen blev der identificeret 62 425 tilfælde, hvor en aktie havde en faldende trend på mellemlangt sigt.

Antal Danmark Norge Sverige Finland Total
Totalt antal 7073 19072 29432 6848 62425
Andel 11 % 31 % 47 % 11 % 100 %

Tabel 3: Datagrundlag faldende trend. Antal signaler.

 

Der er færre signaler for faldende trend end stigende trend. Dette er ikke unaturligt, da de nordiske børser har vist opsving i tidsperioden, der forskes på. Antal signaler anses stort set for at være en statistisk undersøgelse af faldende trender.

 

Figur 6: Faldende trend Danmark.

Figur 7: Faldende trend Norge.

Figur 8: Faldende trend Sverige.

Figur 9: Faldende trend Finland.

 

Figur 6-9 viser merafkastningen efter 1 måned (22 børsdage) for aktier i faldende trend mod gennemsnitlig børsudvikling for de respektive nordiske lande. Merafkastningen vises som en følge af aktiens position langs den vertikale trendhøjde, som går fra 0 til 100 som vist i figur 1. Der er i tillæg medtaget to niveauer både under gulvet og over loftet af trendkanalen for at se, hvad der skete efter, at trenden blev brudt. Hver søjle repræsenterer et interval på 20 procent af trendhøjden, bortset fra endesøjlerne, som repræsenterer hhv. alt, som ligger mere end 20 procent under trendgulvet og alt, som ligger mere end 20 procent over trendloftet.

I figur 7 har søjle nr. 3 fra venstre en højde på cirka -3,4. Det betyder, at norske aktier, som lå fra gulvet af en faldende trendkanal og op til 20 procent af trendhøjden, i gennemsnit faldt 3,4 procent mere end den gennemsnitlige børsudvikling den næste måned. Den horisontale røde linje viser, at aktier med faldende trend i gennemsnit klarede sig 0,8 procentpoint dårligere end den gennemsnitlige børsudvikling. Aktier nær gulvet i trendkanalen klarede sig altså væsentlig dårligere end aktier i faldende trend generelt. Der er også tilføjet en sort regressionslinje, som viser, at afkastningen blev svagere jo lavere i trendkanalen, aktien befandt sig.

Figur 6-9 viser, at for de nordiske markeder havde aktier nær gulvet i den faldende trendkanal en svagere udvikling end aktier generelt i faldende trendkanal. I stedet for at vende op fra gulvet, faldt de videre ned. I tillæg viser analyserne, at aktier, som brød gulvet i den faldende trendkanal, klarede sig dårligere end aktier i trenden.

Konklusjon

Der er foretaget analyser af aktier med stigende trend, hvor vi har set på udviklingen som følge af kursens position inden for trenden. Hensigten var, at undersøge om historiske data viser, at kursen reagerer ned, når den nærmer sig loftet og op, når den nærmer sig gulvet i en stigende trendkanal. Resultaterne viser, at loftet i den stigende trendkanal ikke har været et begrænsende modstandsniveau, som har fået kursen til at reagere tilbage, som teorien ellers siger. Det har tværtimod givet øget merafkastning, jo højere i trendkanalen aktien lå. Dette indikerer, at aktien, som viser kortsigtet opsving inden for en stigende trend, får et positivt momentum, hvor optimismen og købelysten øges, og kursen fortsætter videre op. I praksis bør man altså ikke sælge aktier udelukkende fordi, de nærmer sig loftet i trendkanalen.

Aktier, hvor kursen ligger nær gulvet i en stigende trendkanal - enten inde i trenden eller har brudt ned -, har haft en svagere udvikling, men fortsat lidt stærkere end markedet.

Analyserne af trendpositionens betydning for afkastning i faldende trender viser tilsvarende resultater som for stigende trender. Aktier nær gulvet i trendkanalen klarede sig dårligere end aktier, som lå højere i trendkanalen. Dette indikerer, at aktier, som falder på kort sigt inden for en faldende trendkanal, får et negativt momentum, hvor frygt og pessimisme øges, og kursen fortsætter ned. I praksis bør man ikke se det som en købsmulighed ene og alene fordi, en aktie ligger nær gulvet i en faldende trendkanal.

Resultaterne anses for at være statistisk signifikante for universet af aktier i Norden.

Skrevet af

Geir Linløkken
Forsknings- og analysechef
i Investtech

"Investtech analyserer psykologien i markedet og giver dig konkrete tradingforslag hver dag."

Espen Grønstad
Partner & Senior Advisor - Investtech
 


Investeringsanbefalinge(r)n(e) er udarbejdet af Investtech.com AS ("Investtech"). Investtech garanterer ikke for fuldstændigheden eller rigtigheden af analysen. Eventuel eksponering i forhold til de råd / signaler, som fremkommer i analyserne, står helt og holdent for investors regning og risiko. Investtech er hverken direkte eller indirekte ansvarlig for tab, der opstår som følge af brug af Investtechs analyser. Oplysninger om eventuelle interessekonflikter vil altid fremgå af investeringsanbefalingen. Yderligere information om Investtechs analyser findes på infosiden.


Investeringsanbefalinge(r)n(e) er udarbejdet af Investtech.com AS ("Investtech"). Investtech garanterer ikke for fuldstændigheden eller rigtigheden af analysen. Eventuel eksponering i forhold til de råd / signaler, som fremkommer i analyserne, står helt og holdent for investors regning og risiko. Investtech er hverken direkte eller indirekte ansvarlig for tab, der opstår som følge af brug af Investtechs analyser. Oplysninger om eventuelle interessekonflikter vil altid fremgå af investeringsanbefalingen. Yderligere information om Investtechs analyser findes på infosiden.

Titlex

OK