Sådan bruges Investtechs modelporteføljer

Publiceret d. 26. april 2016

Investtechs modelporteføljer har givet gode resultater over mange år. Porteføljerne er ment som inspirationskilde til vores kunder, men kan man også følge dem med reelle penge? Vi har foretaget en analyse af resultaterne og kommer her med nogle tanker omkring praktisk brug af porteføljerne og Investtechs tjenester.

Investtechs modelporteføljer er modeller af, hvordan Investtechs analyser kan bruges af den gennemsnitlige aktiesparer. De viser, hvordan en langsigtet investor, som følger markedet aktivt fra uge til uge, kan bruge Investtechs analyser til at vælge aktier. Det kan være vanskeligt at følge modellerne direkte, og aktive investorer vil kunne foretage daglige vurderinger af markedet og måske handle oftere end i modellen. Modelporteføljerne er først og fremmest tænkt som eksempler og inspirationskilder med det formål at lære at bruge analyserne, værktøjerne og metodikken, som Investtech tilbyder.

Bedst at handle første dag eller tage sig god tid

I modellerne tages aktier ind og ud til sidst kendte kurs - tilsvarende slutkursen dagen før. Vi har set, hvordan det nogle gange kan være vanskeligt at få handlet aktierne til de samme kurser, som bruges i modellerne.

Vi tror, at der særligt er to grunde til dette. For det første er det næsten altid teknisk positive aktier, der tages ind i porteføljerne. Ifølge Investtechs forskning vil disse statistisk stige fremover. Sådanne aktier fortsætter med at stige, og de gør det bedre end børsen. Det er netop grunden til, at de tages ind i porteføljerne.

En anden grund kan være, at Investtechs analyser, og valg af aktier til modelporteføljer, i nogen grad påvirker adfærden hos investorerne. Hvis nok ønsker at købe en aktie, der bliver trukket frem, vil balancen mellem købere og sælgere af aktien forandres med det følge, at køberne må op i pris for at få loft i aktierne, som de ønsker.

Figurerne herunder viser teoretisk annualiseret afkastning på investtechs modelporteføljer afhængig af, hvornår man handler.

Forklaring: Annualiseret afkastning (årlig gennemsnitsafkastning) på y-aksen som resultat af handelstidspunkt på x-aksen. Sidst kendte slutkurs bruges i Investtechs porteføljer. Dette tilsvarer 0 i grafen. Handel på næste dags åbningskurs - tilsvarende første mulighed, hvis man skulle følge modellen direkte - modelleres som 0,5 i grafen. Derefter kommer 1, som er næste sluttkurs, 1,5 som er næste åbningskurs, og så videre.
Blå prikker er før omkostninger, og grønne er efter 0,2 procent i omkostninger ved køb og salg. Den røde linje angiver referenceindeksets afkastning.

Gennemsnittet for de fire nordiske børser viser, at modelporteføljerne har givet en teoretisk årlig merafkastning før omkostningerne på 12,5 procentpoint ved handel til sidste slutkurs. Dette falder til 8,9 procentpoint ved handel til slutkurs på dagen for publicering. Hvis man handler til slutkursen en uge frem i tid, vil den gennemsnitlige årlige merafkastning være 9,3 procentpoint. Gennemgår vi graferne, ser vi, at afkastningen i gennemsnit er lavest ved handel til slutkurs cirka to dage efter publicering, mens den så stiger lidt igen ugen efter. En mulig forklaring på dette kan være, at aktierne, som indgår i modelporteføljerne, får en overreaktion de første dage, men at de så falder noget tilbage igen.

Det ser dermed ud som om, at handel så hurtigt som muligt i løbet af den første dag efter publicering giver de bedste resultater. Dette gælder vel at mærke, hvis man får handlet uden at måtte presse kurserne for meget. Hvis man ikke får gjort dette, kan man også opnå gode resultater ved at handle aktier omkring en uge efter publiceringen.

Bedst at handle både store og små selskaber

I modellerne indgår aktier med en daglig omsætning ned mod rundt regnet én million kroner. Dette kan være lavt for enkelte investorer, eller det kan kræve tid for at få gennemført handlerne. Vi har set på, hvordan teoretisk afkastning på Investtechs modelporteføljer varierer med krav til minimumslikviditet.

Figuren viser annualiseret afkastning som resultat af minimumslikviditet. Aktier, der har likviditet lavere end værdien på x-aksen i millioner kroner omsat per dag, bliver udeladt fra porteføljen. Blå prikker er før omkostninger, og grønne er efter 0,2 procent i omkostninger ved køb og salg. Den røde linje angiver referenceindeksets afkastning.

Vi kan se, at modelporteføljerne stort set har givet de bedste teoretiske resultater, når der ikke stilles krav til minimumslikviditet. Da vil alle aktierne, der er med i de oprindelige porteføljer, være med. Ser vi på de fire grafer samlet, anses der for at være en klar, men svag, negativ sammenhæng mellem årlig afkastning og minimumslikviditet. Modellerne har imidlertid givet gode resultater uanset likviditetskrav.

Opsummering og tanker omkring praktisk brug

Det kan være vanskeligt at følge Investtechs modelporteføljer direkte. Specielt vil det kunne være vanskeligt selv at komme ind og ud af mindre likvide aktier på kort tid. Men det er heller ikke afgørende selv at komme ind og ud hurtigt. Teoretisk set får man bedre resultater ved at handle fire til seks dage efter publicering end ved at handle på dag to. Derved er resultaterne omtrent lige så gode, som hvis man handler til slutkurs på dagen for publicering.

I de 15 år, Investtech har publiceret modelporteføljer, har den teoretiske årlige gennemsnitsafkastning, ved handel på næste dags slutkurs og ved handel på slutkurs fem dage frem i tid, ligget omkring ni procentpoint højere end børsens referenceindekser. Handel til åbningskurs på dagen for publicering har ligget omkring to procentpoint højere. Hvis man prøver at købe store poster ved åbningen, må man imidlertid skulle regne med at presse kurserne.

De bedste resultater er teoretisk set blevet opnået ved, at man ikke stiller nogle krav til likviditet, men også handler de mindst likvide aktier. Med modelporteføljernes strategi og praksis svarer dette til aktier med en gennemsnitlig dagsomsætning ned mod én million kroner.

Investtechs modelporteføljer opdateres kun én gang om ugen. De kan dermed ikke tage aktier med købssignaler ind så hurtigt, som det måske ønskes, og heller ikke tage porteføljeaktier med salgssignaler ud før næste opdatering. Ved at følge børsen fra dag til dag, vil investorer have mulighed for at få solgt taberaktier hurtigt, og gå ind i aktier med købssignaler tidligt. Dette er et forhold, der gør, at reelle investorer kan gøre det bedre, end hvad modellen indikerer.

Referencer og forskningsresultater

Denne artikel er baseret på en forskningsrapport med flere detaljer og analyser.

Strategien bag Investtechs model- og traderporteføljer er i stor grad bygget omkring Investtechs forskningsresultater fra de nordiske aktiemarkeder. Du kan læse mere om disse på vores Forskningssider.
Resultaterne, der måske er de aller vigtigst i porteføljerne, er disse:

• Aktier i stigende trender giver statistisk set merafkastning:
  Stigende og faldende trender - afkastning de efterfølgende tre måneder
• Aktier med positiv volumenbalance giver statistisk set merafkastning:
  Høj og lav volumenbalance – Foreløbige forskningsresultater
• Aktier med positivt momentum, og som er overkøbte på RSI, giver statistisk set merafkastning:
  Overkøbt RSI - Foreløbige forskningsresultater
• Aktier med købssignaler fra rektangelformationer giver statistisk set merafkastning:
  Avkastning etter signaler fra rektangelformasjoner - Oslo Børs 1996-2014 Artikel   |   Video   |   Forskningsrapport

Keywords: Analyse,avkastning,Helsingfors,Kjøpssignal,København,Modellportefølje,Oslo,statistics,statistikk,Stockholm.