Trender – opsummering af forskningsresultater

Vi har studeret 350.297 signaler fra trender i aktier på de nordiske børser i perioden 1996 til 2015. Signalerne blev identificeret af Investtechs helautomatiske algoritmer for alle aktier, der var noteret i perioden, og som havde en omsætning på mindst en halv million kroner per dag i gennemsnit. Dette er de samme algoritmer, der bruges i de daglige opdaterede analyser i Investtechs abonnementstjeneste.

Målsætningen var at se, hvordan aktier, med forskellig type trendsignaler, udviklede sig de kommende måneder, og om dette forstærkede eller afkræftede etableret teknisk analyseteori, og om det kunne bruges til at definere gode investeringsstrategier.

Vi har hovedsageligt set på kursudvikling over 66 dage, svarende til tre måneder, efter identificerede signaler. Vi har set på aktier inde i trendkanaler og på brud op og ned på trendkanaler. Vi har set på tre forskellige tidshorisonter, der på kort sigt er trender på Investtechs kortsigtede kursdiagrammer - som svarer til cirka seks måneder - mellemlangt sigt er 18 måneders kursdiagrammer, og langt sigt er cirka seks års kursdiagrammer.

Resultaterne er sammenstillet i tabellerne herunder. Empiri afspejler, hvad vi observerede på de nordiske børser i perioden, og procenttallet angiver vægtet gennemsnit af de fire børser.

Absolutte tall, købssignaler

Vi ser, at alle de 12 forskellige signalkategorier har givet positiv afkastning efter købssignalerne. Vores undersøgelse styrker dermed teorien inden for teknisk analyse om, at aktier, med stigende trender og brud op fra sidelæns trender, fortsætter med at stige den kommende periode.

Aktier med brud op gennem tag i stigende trend er steget mere end aktier, der ligger inde i stigende trend, som igen er steget mere end aktier, der er brudt ned fra stigende trend. Dette er i god overensstemmelse med teorien inden for teknisk analyse. Aktier med brud op fra sidelæns trender er den signalkategori, der har givet den allerbedste afkastning de kommende tre måneder.

Signalerne på kort og mellemlangt sigt var de mest forudsigelige – også med de langsigtede købssignaler, der blev efterfulgt af signifikant kursopsving.

Absolutte tal, salgssignaler

Neutral: Mellem -2 og +2 procent på tre måneder.

Vi ser, at det bare er én af de 12 signalkategorier, der har givet signifikant negativ afkastning den kommende periode, nemlig brud ned gennem gulv i faldende trend på mellemlangt sigt. Der er iøvrigt fem kategorier med salgssignaler, der har givet signifikant positiv afkastning og seks, der har givet neutral afkastning. Groft sagt kan vi dermed sige, at vi har afkræftet teknisk analyse-teorien om, at aktier med faldende trender vil fortsætte med at falde fremover. Vi skal senere se, på de relative tal, at teorien ikke er så forkert alligevel.

Det vi kan se fra tabellen er, at aktier, med brud ned gennem gulvet i faldende trender, er gået dårligere end aktier, der ligger inde i faldende trender, der igen er gået dårligere end aktier med brud op gennem tag i faldende trender. Dette er i overensstemmelse med den etablerede teori.

Også her var det sådan, at de kortsigtede og mellemlange signaler var de mest forudsigelige. Salgssignalerne fra langsigtede trender gav alle et gennemsnitligt kursopsving de kommende tre måneder.

Relative tal, købssignaler

Mange investorer er optagede af relativ afkastning. Dette er ofte begrundet med, at man vil være investeret på børsen uanset hvad - så det, der betyder noget er, om aktierne, man ejer, går bedre eller dårligere end børsen. Tabellen herunder viser relativ kursudvikling i forhold til referenceindeks 66 dage efter forskellige typer købssignaler fra trender på forskellige tidshorisonter.

%p: procentpoint

Neutral: Mellem -1 og +1 procentpoint afvigelse fra referenceindeks på tre måneder.

Vi ser, at ni af de 12 forskellige signalkategorier har givet positiv merafkastning efter købssignalerne. Ikke alene har købssignaler fra trender givet positiv afkastning, de har givet en signifikant bedre afkastning end børsens afkastning de kommende måneder.

Som det blev nævnt ved de absolutte tal, er aktier, med brud op gennem tag i stigende trend, steget mere end aktier, der ligger inde i stigende trend, der igen er steget mere end aktier, der er brudt ned fra stigende trend.

Signalerne på kort og mellemlangt sigt gav mest forudsigelighed - også med de langsigtede købssignaler, der blev efterfulgt af kursopsving, når aktien lå i stigende trend eller var brudt op.

Vi ser, at det kun er købssignal ved brud ned på langsigtet stigende trend, der har givet relativ mindreafkastning de kommende tre måneder. Et sådant brud ned vil ofte være fulgt af en ændring til en faldende trend på kort eller mellemlangt sigt. Som vi har set, indikeres det, at de kortsigtede signaler har stærkere signalkraft end de langsigtede, så det er ikke overraskende med mindreafkastning i dette tilfælde.

Relative tal, salgssignaler

Tabellen herunder viser relativ kursudvikling i forhold til referenceindeks 66 dage efter forskellige typer salgssignaler fra trender på forskellige tidshorisonter.

%p: procentpoint

Neutral: Mellem -1 og +1 procentpoint afvigelse fra referenceindeks på tre måneder.

Vi ser, at ti af de 12 forskellige signalkategorier har givet negativ merafkastning efter salgssignalerne. Selvom aktierne med salgssignaler i de fleste tilfælde er steget svagt, er de allerfleste altså gået svagere end børsen de kommende måneder.

Som nævnt tidligere for de absolutte tal, er aktier, med brud ned gennem gulvet i faldende trender, gået dårligere end aktier, der ligger inde i faldende trender, der igen er gået dårligere end aktier med brud op gennem taget i faldende trender.

Signalerne på kort og mellemlangt sigt gav mest forudsigelighed – også med de langsigtede salgsignaler, der blev efterfulgt af relativ kursnedgang, når aktien lå inde i faldende trend eller var brudt ned.

Vi ser, at det kun er salgssignal ved brud op på langsigtet faldende trend, der har givet relativ merafkastning de kommende tre måneder. Et sådant brud op vil ofte være fulgt af en ændring til en stigende trend på kort eller mellemlangt sigt. Som vi har set, indikeres det, at de kortsigtede signaler har stærkere signalkraft end de langsigtede - så det er ikke overraskende med merafkastning i dette tilfælde.

Konklusion

Vi har studeret 350.297 signaler fra trender i aktier på de nordiske børser i perioden 1996 til 2015. Signalerne blev identificeret af Investtechs helautomatiske algoritmer for alle aktier, der var noteret i perioden, og som havde en omsætning på mindst en halv million kroner per dag i gennemsnit. Dette er de samme algoritmer, der bruges i de dagligt opdaterede analyser i Investtechs abonnementstjeneste.

Resultaterne bekræfter langt hen ad vejen etableret teknisk analyse-teori om, at aktier med stigende trender vil fortsætte med at stige. Vi har vist, at de statistisk set også er steget mere end referenceindekset.

Målt op imod referenceindekset er resultaterne ligeså signifikante for faldende trender; aktier med faldende trender fortsætter med at give mindreafkastning mod børs. På absolutte tal gav et flertal af sådanne salgssignaler imidlertid et statistisk kursopsving de kommende tre måneder.

Resultaterne er stærkest for trendsignalerne fundet i Investtechs kortsigtede og mellemlange kursdiagrammer. Resultaterne er stærkest for aktier med en daglig omsætning på under fem millioner kroner - specielt for købssignalerne.

Datasættet er stort og grundlagsdataene anses for at være gode. Resultaterne er ifølge statistiske kvalitetsmål klart signifikante - med T-værdier i flere af beregningerne på mellem fem og ti.

Selvom vi har signifikante resultater i det foreliggende datamaterialet, har vi ingen garanti for, at de samme forhold vil gøre sig gældende fremover. På den anden side har vi ingen grund til at tro, at de psykologiske aspekter, der påvirker menneskelig adfærd på aktiemarkedet, vil ændre sig væsentligt over tid. Vi må forvente et stigende indslag af kvantitativ - og algoritmebaseret – handel; også på mere langsigtede investeringer, sådan at effekten kan aftage noget over tid. Vi vil imidlertid aldrig slippe helt for det menneskelige aspekt.

De fleste velfungerende aktiemarkeder påvirkes af de samme mekanismer som de nordiske. Specielt antages de underliggende psykologiske drivere – der har grådighed og frygt som centrale faktorer - at være de samme for investorer over hele verden. Der er dermed ingen grund til at tro, at de overordnede konklusioner ikke også vil være gyldige på andre markeder.