Investtech-forskning: De stærkeste signaler kommer i lavlikvide aktier

Publiceret 13.06.2024

Grundlag og målsætning

Fra tidligere forskning har Investtech indikationer på, at tekniske signaler slår bedre til i småselskaber end i storselskaber. Vi har nu lavet en opsummering baseret på det store datagrundlag og forskningsarbejde, vi gjorde vinteren og foråret 2021. Samlet set kiggede vi på data fra alle børsnoterede selskaber i Norge, Sverige, Danmark og Finland for årene 2008-2020. Vi studerede signaltyperne Trender, Støtte og modstand, Kursformationer, Volumenbalance, Momentum og Insiderhandler.

Se litteraturlisten for forskningsrapporter om de forskellige enkeltsignaler.

Vi valgte at se på de antageligt vigtigste og største undertyper af signaler fra hver af de ovenstående kategorier, henholdsvis Indenfor stigende/faldende trend, Brud op gennem modstand/ned gennem støtte, Rektangler og hoved-og-skuldre-formationer, Høj/lav volumenbalance, Højt/lavt RSI-momentum, og Insiderkøb/salg.

Samlet udgjorde dette 254548 signaler, fordelt på 150380 købssignaler og 104168 salgssignaler. Vi definerede småselskaber og storselskaber til at være aktier med gennemsnitlig daglig omsætning på henholdsvis mellem 0,5 og 5 millioner kroner, og over 5 millioner kroner.

Signalerne var dermed fordelt omtrent ligeligt mellem storselskaber og småselskaber, med samlet 128089 signaler fra småselskaber og 126459 signaler fra storselskaber.

Vi ønskede at se, om der var systematiske forskelle mellem grupperne.

Eksempel købssignal: Indenfor stigende trendkanal

Graferne nedenfor viser gennemsnitlig kursudvikling efter købssignal, hvor aktien lå indenfor en stigende trendkanal. Signalerne udløses på dag 0, og vi har set på udviklingen frem til dag 66. Kun dage, hvor børsen er åben, indgår, således at 66 dage svarer til cirka tre måneder. Den tykke blå kurve viser, hvordan aktier med købssignaler udviklede sig. Det skraverede område angiver standardafvigelsen for beregningerne. Den smalle blå kurve viser, hvordan referenceindekset udviklede sig i samme periode, som vi målte udviklingen for aktierne med købssignaler.

Der vises to grafer, henholdsvis for de lavlikvide og højlikvide selskaber, benævnt henholdsvis Småselskaber og Storselskaber. Graferne gælder de nordiske markeder samlet. Klik på figurerne for at se større versioner.

Figur 1a: Småselskaber.

Figur 1b: Storselskaber.

Eksempel salgssignal: Indenfor faldende trendkanal

Figur 2a: Småselskaber.

Figur 2b: Storselskaber.

Resultater og anbefaling

Eksemplerne ovenfor viser resultater for stigende og faldende trender, som tilsammen udgør rundt en fjerdedel af det samlede datasæt. Vi ser, at både købssignaler og salgssignaler har slået bedre til for småselskaber end for storselskaber, og at resultaterne er ret konsekvente over de fire markeder.

Det samme gælder i store træk for de andre signaltyper. Årlige tal for alle signalerne vi kiggede på, viser samlet, at småselskaber med købssignaler blev efterfulgt af en årlig merafkastning på 6,6 procentpoint, mens storselskaber med købssignaler blev efterfulgt af 2,9 procentpoint merafkastning.

Flere forhold kan forklare en sådan effekt:

*For det første er småselskaber mindre analyseret end storselskaber og får mindre opmærksomhed i pressen. Det kan dermed tage længere tid, før selskabsspecifikke forhold eller brancheforhold bliver kendt hos investorerne, og informationen kan blive kendt på forskellige tidspunkter. Når nogen begynder at handle på informationen, vil det ofte udløse tekniske signaler, og når andre senere følger efter, vil aktierne fortsætte i samme retning.

*Det andet forhold er, at småselskaber er lavlikvide på børsen. I vores gruppe har vi inkluderet aktier med en daglig gennemsnitsomsætning på mellem en halv og fem millioner kroner. Hvis en stor investor eller en stor aktiefond ønsker at købe sig op i et lille selskab, vil det ofte kræve mange dage at gennemføre handlen. Også da kan et tidligt teknisk signal være starten på en videre købs- eller salgsinteresse i samme retning. Skal en stor investor ind med for eksempel 10 millioner i en aktie, som dagligt handles for 2 millioner i snit, kan det sagtens tage flere uger at gennemføre transaktionen.

*En sidste forklaring kan være, at nyheder og ændrede markedsforhold ofte vil have en større relativ effekt i småselskaber end i storselskaber. Det kan føre til større kursbevægelser for småselskaber.

Uanset forklaring synes forskellene at være statistisk signifikante: Signalerne har virket bedre for småselskaber end for storselskaber. Ved konsekvent at fokusere på småselskaber og signaler i dem, indikerer resultaterne, at man bør have gode muligheder for at få bedre afkast end børsen som helhed, men også end for storselskaber med tilsvarende købssignaler.

Bemærk, at signalerne for storselskaber overvejende også viser merafkast mod børsen, og salgssignaler viser negativt merafkast. Også her vil systematisk brug af teknisk analyse kunne give gode resultater og merafkast mod børsen.

I statistikken har vi brugt data fra 2008-2020 og en likviditetsgrænse på fem millioner kroner. Likviditeten på børsen er steget i perioden, og det kan være, at mange af aktierne, som tidligere var i gruppen småselskaber, nu falder under storselskaber. Vi mener uanset, at dette ikke er nogen fast grænse, men at det i stedet er en glidende overgang mellem små og store. Vi satte grænsen for at undersøge, om der er forskelle mellem store og små selskaber. Enkle tests indikerer, at der er statistisk gode resultater også for de mellemstore selskaber, og at det først og fremmest er de allerstørste selskaber, typ OBX- og OMX-, C20-selskaberne, som trækker resultaterne ned for storselskaberne.

Litteratur

• Geir Linløkken et co. Volumbalanse - signalstatistikk nordiske markeder 2019 og 2020, Investtech 2021.
• Geir Linløkken et co. Innsidehandel - signalstatistikk Skandinavia 2008 til 2020, Investtech 2021.
• Geir Linløkken. Kursformationer - oversigtsartikel, Investtech 2020.
• Geir Linløkken, Asbjørn Taugbøl, Fredrik Tyvand. Støtte og motstand - signalstatistikk Norden 2019 og 2020, Investtech 2021.
• Geir Linløkken, Asbjørn Taugbøl, Fredrik Tyvand. Innsidehandler - signalstatistikk Norge, Sverige og Danmark 2019 og 2020, Investtech 2021.
• Geir Linløkken. Volumenbalance er en nyttig indikator ved investeringsbeslutninger, Investtech 2020.
• Geir Linløkken, Asbjørn Taugbøl, Fredrik Tyvand. Støtte og modstand - oversigtsartikel, Investtech 2019.
• Asbjørn Taugbøl. Aktier, som ligger i stigende trend, har givet merafkast i Norden, Investtech 2019.
• Asbjørn Taugbøl. Trendsignaler endnu bedre end teorien foreslår, Investtech 2019.
• Geir Linløkken. Insiderkøb som indikator for den videre kursudvikling i aktien, Investtech 2019.
• Geir Linløkken. RSI er en god momentumindikator, Investtech 2019.
• Geir Linløkken. Avkastning etter signaler fra rektangelformasjoner i aksjekurser - mellomlang sikt, Norden 1996-2018, Investtech 2019.
• Geir Linløkken og Steffen Frölich. Teknisk AktieAnalyse - for lavere risiko og øget afkast. Investtech.com, 2001.
• John J. Murphy. Technical Analysis of the Financial Markets. New York Institute of Finance, 1999.

Keywords: Buy signal,Helsingfors,Kjøpssignal,København,Momentum,Oslo,Salgssignal,Sell signal,statistics,statistikk,Stockholm.