Handelsmulighed

Tilbagefald til støtte efter købssignal fra formation

Teori: Når en kursformation bliver brudt, betyder det ofte, at markedsaktørernes psyke samlet set er i en speciel tilstand. Det kan for eksempel være, at mange sidder og fortryder, at de ikke har købt før, eller fortryder, at de har solgt for tidligt. Generelt kan man sige, at når et modstandsniveau bliver brudt, er alle sælgerne, som (måske af fundamentale grunde) har siddet på dette niveau, borte. Sælgersiden er dermed borte, mens købersiden fortsat er der. Når et købssignal fra en formation bliver udløst, fører det dermed ofte til, at kursen hurtigt stiger videre. Det kan så være vanskeligt at komme ind til gode kurser. Af og til får vi imidlertid et tilbagefald efter et formationsbrud. Man får hermed en ny mulighed for at være med, og denne gang til gode indgangskurser. Man kan også investere til lav risiko, hvis man sætter stop loss til lige under støtten fra formationen.

Pointsum: Ved ideelle handelsmuligheder af denne type, har kursen næsten, men ikke helt, nået objektivet fra formationen, og nu reageret tilbage, så den ligger relativt nær støtten fra formationen. Der gives en lavere pointsum, hvis kursen allerede har nået objektivet, før den har reageret tilbage igen. Høj kvalitet på formationen, dvs. at formationen ligner en teoretisk perfekt formation, giver høj pointsum. Størrelsen af formationen og alder, dvs. hvor længe det er siden, den blev brudt, bidrager også til pointsum. Volumenbalance og sammenhæng mellem volumentoppe og kurstoppe er også vigtigt i pointberegning. Det tæller negativt, hvis kursen har været under støttelinjen efter bruddet. Det er også negativt, hvis andre formationer er dannet efter bruddet.

Købskurs: Sættes til støtten fra formationen og et lille stykke opad (ca. 20% af formationshøjden).

Målkurs: Sættes til 90-125% af objektivet fra formationsbruddet.

Stop loss: Sættes til 20% af formationens højde under formationens signalniveau, dvs. 20% under støtten fra formationen.

Tidshorisont: Fra 30% til 60% af formationens længde. Der bruges de samme procenter for alle typer formationer, selv om signaler fra rektangler generelt nås hurtigere end signaler fra dobbelt-bund-formationer og omvendt-hovede-og-skuldre-formationer.

Investeringsanbefalinge(r)n(e) er udarbejdet af Investtech.com AS ("Investtech"). Investtech garanterer ikke for fuldstændigheden eller rigtigheden af analysen. Eventuel eksponering i forhold til de råd / signaler, som fremkommer i analyserne, står helt og holdent for investors regning og risiko. Investtech er hverken direkte eller indirekte ansvarlig for tab, der opstår som følge af brug af Investtechs analyser. Oplysninger om eventuelle interessekonflikter vil altid fremgå af investeringsanbefalingen. Yderligere information om Investtechs analyser findes på infosiden.

Titlex

OK
+

Samtykke

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, accepterer du dette. For yderligere detaljer klik her.