Trendbibelen - data og signaler

Der er brugt historiske kurser for virksomhederne på Oslo Børs fra 1.1.1996, for Stockholmsbørsen fra 1.4.2003, for Københavnsbørsen fra 25.4.2005 og for Helsinkibørsen fra 22.10.2007. På alle markederne så vi på data til og med 31.12.2015 og signaler frem til 30.9.2015.

Vi lod perioden for signaler stoppe tre måneder før dataperioden, sådan at vi ville få komplette data til at studere kursudvikling tre måneder efter signalerne. Graferne og analyserne i et af kapitlerne går imidlertid 250 dage frem i tid. For signaler, hvor vi ikke har været i besiddelse af fremtidige kurser så langt frem, er manglende kurser estimeret som foregående kurser. Dette har en lille samlet effekt og kun i dette kapitel og antages ikke for at have betydning for konklusionerne.

Datasættet tilsvarer analyser, der er publiceret til Investtechs abonnenter på www.investtech.com, med et tillæg på rundt regnet fire år for Norge (1996-1999), hvor vi genererede historiske data baseret på de samme algoritmer. Ved at se på signaler op til tre måneder før dataperiodens slutning, fik vi den fremtidige kursudvikling for de kommende tre måneder med, således at resultaterne på tre måneders sigt blev komplette.

Der er kun brugt signaler fra virksomheder med en gennemsnitlig dagsomsætning på mindst en halv million kroner de seneste 22 dage.

Børskurser er justeret efter splitninger, tegningsretter, fissioner, udbytte og andre corporate actions, sådan at kursudviklingen genspejler reel værdiudvikling i virksomhederne. Alle virksomheder, der har været børsnoterede i tidsrummet, er med - inklusiv virksomheder, der ikke er listet i dag.

Referenceindekset for analyserne af virksomhederne på Oslo Børs er Hovedindekset, OSEBX. For Stockholmsbørsen er referenceindekset OMX Stockholm Benchmark GI, OMXSBGI. København har OMX C20 Cap, OMXC20CAP som referenceindeks. Helsinki er specielt. I graferne er OMX Helsinki, HEX, brugt. I denne vægtede Nokia imidlertid svært tungt og med Nokias kraftige fald, anses den ikke for at være repræsentativ. For at finde relative tal for Helsinki, har vi beregnet et nyt referenceindeks, der er gennemsnittet af de skandinaviske indekser og HEX-indekset. De finske data udgør kun fem procent af det totale antal signaler, så det betyder uanset hvad meget lidt for de samlede resultater.

Vi har set på aktier med stigende og faldende trender og med brud på horisontale trender - i følge Investtechs grafer. Aktier inde i stigende trend, med brud op gennem taget på stigende trend, med brud ned gennem gulvet i stigende trend, samt med brud op på horisontal trend, bliver defineret som købssignaler. Tilsvarende bliver aktier inde i faldende trend, med brud ned gennem gulvet i faldende trend, med brud op gennem taget på faldende trend, samt med brud ned på horisontal trend, defineret som salgssignaler. Disse definitioner harmoniserer godt med etableret teori inden for teknisk analyse.

For aktier, der har vist stigende eller faldende trender over lang tid, krævede vi, at der gik mindst 22 handelsdage, før aktien gav et nyt signal af samme type.

En stigende trend defineres ved, at den har en stigningsgrad større end 10 grader på Investtechs grafer, og en faldende trend defineres ved at have en stigningsgrad mindre end -10 grader. Dette vil udgøre forskellig årlig stigningstakt for ulige aktier afhængig af aktiens volatilitet og variationsområde på graferne.

Vi så på signaler baseret på de tre tidshorisonter, Investtech laver analyser for: Henholdsvis kort, mellemlangt og langt sigt. Kort sigt er cirka seks måneders charts, mellemlangt er 18 måneders charts, mens langt sigt er seks år. På alle charterne blev Investtechs trendalgoritmer kørt, og kun den allerbedste trend blev brugt. Dette tilsvarer trenden, som tegnes ind i graferne i Investtechs abonnementstjenester, og som bruges i de dagligt opdaterede automatiske analyser og kommentarer.

Totalt bestod datasættet af 350.297 signaler fra trender fordelt som vist i tabellen herunder.

Samplene i datasættet er ikke statistisk uafhængige. Dette skyldes for det første, at en aktie med stigende trend kan give flere signaler, nemlig et signal hver 22. dag aktien ligger i trenden. Med analyse af kursudvikling 66 dage frem i tid, vil sådanne signaler kunne være delvist overlappende. For det andet skyldes det samvariationen mellem enkeltaktier. Hvis børsen - eller en enkelt aktie - stiger, vil det også være mere sandsynligt at andre aktier stiger, sådan at kursudviklingen ikke bliver statistisk uafhængig.

Datasættet anses imidlertid for at være mere end stort nok til, at en analyse vil give statistisk set signifikante resultater.

Vores hovedscenario er aktier, der ligger inde i stigende eller faldende trender på mellemlangt sigt. I Trendbibelen studerer vi også, hvad brud op og ned på trenderne betyder, og vi ser, om der er forskelle på kort, mellemlangt og langt sigt.
Vi giver også kommentarer til konsistenthed over de nordiske lande og ser på, hvad likviditet eller virksomhedsstørrelse kan betyde.